Generelt

 
Plantning og pasning

 
Levering

 
Øvrigt

Generelt

1. Hvordan kontakter jeg Garmundo?
Du kan sende en e-mail til kundeservice@garmundo.dk eller ringe til os på +31 485 319 259. Øvrige kontaktoplysninger er angivet i afsnittet kontakt.
2. Hvordan bestiller jeg hos Garmundo?
Det er meget nemt at bestille hos Garmundo:
1. Først anbringer du de produkter du har brug for i din indkøbskurv. Hertil kan du benytte beregneren, der viser antallet af planter, der kræves pr. meter hæk, som du finder under billedet af hver plante.
2. Dernæst klikker du på din indkøbskurv øverst til højre på skærmen, og fortsætter til bestillingsproceduren ved at klikke på 'gå til indkøbskurv'. I din indkøbskurv kan du bruge beregningsværktøjet til at beregne forsendelsesomkostningerne for din bestilling.
3. Når du fra din indkøbskurv klikker videre til 'fortsæt til kassen', kan du her indtaste dine oplysninger såsom dit navn, telefonnummer, fakturerings- og leveringsadresse samt den ønskede leveringsdato.
4. På det efterfølgende skærmbillede skal du vælge din foretrukne betalingsmetode og klikke på 'betal' for at gennemføre bestillingen. Sørg for at checke, at du har indtastet de korrekte oplysninger.
5. Når du har afgivet din bestilling, modtager du en kortfattet ordrebekræftelse på hjemmesiden og en ordrebekræftelse via e-mail med yderligere detaljer og information.
3. Hvordan anmoder jeg om et uforpligtende tilbud?
Du er altid velkommen til at anmode om et uforpligtende tilbud, når det gælder større leverancer. Udfyld vores kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig hurtigst muligt. Du kan også kontakte os via e-mail eller telefon.
4. Hvad er den rette højde for en ny hæk?
Det afhænger af formålet med hækken: Hvis hækken skal bruges som afskærmning mellem dig og naboerne, vil en hæk på ca. 2 meters højde være normalt. Til formålet kan du købe planter i en højde på 175-200 cm eller eventuelt 150-175 cm. Du kan selvfølgelig også vælge at købe mindre planter og vente nogle år på, at de får den ønskede højde. Hvis formålet med hækken er at have et lavt hegn, for eksempel som adskillelse fra en græsplæne, kant eller havesti, er planterne i en højde mellem 20 og 60 cm. rigtig gode at starte med. Det er selvfølgelig også muligt at vælge en lang række størrelse midt i mellem, afhængigt af dit budget og det formål, du har med planterne. Send os en e-mail eller ring til os på +31 485 319 259 for at få et godt råd om dit valg af planter.
5. Hvad koster en ny hæk?
Prisen på en ny hæk afhænger helt af dine ønsker. Hvis du er på udkig efter en hæk, der allerede er 2 meter høj fra det øjeblik, den plantes, er prisen naturligvis højere, end hvis du lægger ud med mindre planter. Hæktypen er også meget vigtig: En takshæk vokser meget langsommere end en laurbærhæk. At dyrke en 2 meter høj taks tager derfor længere tid end at dyrke en 2 meter høj laurbærplante. Derfor koster en 2 meter høj taks også mere end en laurbær i samme højde.
6. Hvad er forskellen mellem barrodsplanter, klumpplanter og planter i potte?
I afsnittet Typer af hækplanter forklares forskellen mellem barrodsplanter, klumpplanter og planter i potter.
7. Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse via e-mail, er det korrekt?
Når du har bekræftet din bestilling, modtager du altid en ordrebekræftelse via e-mail. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det e-mailen være havnet i din spammail. Hos nogle udbydere (Gmail, Hotmail) sker det nemlig ofte. Hvis du ikke har modtaget en bekræftelse via e-mail, bedes du Kontakt os hurtigst muligt!
8. Hvilke betalingsmuligheder har du hos Garmundo?
Hos Garmundo kan du betale på følgende måder:
- Bankoverførsel
- VISA / Maestro / MasterCard (betaling med kreditkort)
- Paypal
- Klarna (Køb nu, betal senere)
- Klarna (Achteraf betalen)
- American Express
- Trustly
Vores betalingstrafik udføres i samarbejde med MultiSafepay.

Plantning og pasning

1. Hvordan planter jeg mine nye (hæk)planter?
Udplantningsprocessen varierer efter plantetype. Vi har derfor udarbejdet nogle forskellige udplantningsvejledninger. Herunder ser du en oversigt over de forskellige vejledninger:
- Plantevejledning til barrodsplanter
- Plantevejledning til klumpplanter
- Plantevejledning til containerplanter
- Plantevejledning til færdighække
- /udplantning-af-faerdigbed-hvordan-kommer-jeg-i-gang
- Plantevejledning til bunddække i plantemåtter
2. Hvornår skal jeg klippe mine hækplanter?
Tidspunktet for klipning af din hæk afhænger af plantetypen. Generelt kan der skelnes mellem tre plantegrupper, der hver især skal klippes på forskellige tidspunkter af året:
1. Vintergrønne hække: midt i juni og midt i august
2. Løvfældende hække: slutningen af maj og slutningen af august / september
3. Nåletræshække: slutningen af maj / begyndelsen af juni og i september (under alle omstændigheder før frosten sætter ind)
For alle plantetyper er det vigtigt at der klippes så tidligt om efteråret, at der endnu ikke er risiko for frost. Hvis der klippes, når der er risiko for frost, kan dette forårsage skade på planten. Det er også vigtigt ikke at klippe i klart solskinsvejr, men helst vente til en overskyet dag. Dette sikrer, at bladene på din hæk ikke tørrer ud, og at planten derved ikke udtørrer. Jo oftere du beskærer en hæk, des bedre kan den formes, og des kraftigere bliver den. Hvis du vil have en tæt og velformet hæk, anbefales det at klippe den tre gange om året. I så fald klipper du den en ekstra gang mellem første og anden klipning. Dette sikrer god forgrening af dine hækplanter og giver en smuk, velformet hæk. Vi angiver på alle vores planter, hvor ofte de skal klippes. Er du stadig i tvivl om klipning af dine hækplanter? Så er du altid velkommen til at kontakte os!

Levering

1. Hvordan bliver mine planter leveret?
De mindre barrodsplanter (Mål indtil +/- 100-125 cm) leveres i kasser, som vi sender med DHL. Større barrodsplanter, planter i potter eller klumpplanter sendes på engangspaller, hvilket betyder, at prisen på pallen betales af os. Pallerne er lavet af ubehandlet træ, som du kan aflevere gratis på genbrugspladsen, hvis du ikke ønsker at beholde dem. Af logistiske grunde er det desværre ikke muligt for os at afhente pallerne hos dig efter leveringen. Pallerne leveres hos dig af vores faste transportør.
2. Hvad er forsendelsesomkostningerne på min bestilling?
Forsendelsesomkostningerne for din bestilling beregnes på basis af det indkøbte samt leveringsadressen. Når du har valgt de ønskede planter og placeret dem i 'min indkøbskurv', skal du blot indtaste dit postnummer, hvorefter forsendelsesomkostningerne automatisk vil blive beregnet. Forsendelsesomkostningerne pr. kasse (plantesortimentspakker og barrodsplanter op til +/- 125 cm) er €38,95 i Danmark. 
3. Hvordan returnerer jeg produkter til Garmundo?
Kontakt os venligst hurtigst muligt og senest inden 14 dage efter modtagelse af planterne, såfremt du ønsker at returnere forsendelsen. Så finder vi sammen en løsning. Det er en betingelse herfor, at planterne ikke har lidt overlast i mellemtiden. Dette betyder, at planterne skal tages af pallen og passes godt, ved at give dem tilstrækkeligt med vand. Bemærk, at vi opkræver ekstra omkostninger i tilfælde af værdiforringelse af planterne.
4. Hvad er status på min bestilling?
For planter, der sendes pr. kasse via vores partner DHL, modtager du på forhånd en e-mail med en Track & Trace-kode. Dette gør dig i stand til at følge forsendelsen hele tiden. Vores faste transportør, der klarer forsendelserne på paller, sender dig en e-mail med alle leveringsoplysninger.
5. Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg modtager friske planter hos Garmundo?
For at kunne garantere vores høje leveringskvalitet leveres alle vores planter friske fra planteskolen. Det betyder, at planterne først tages op af jorden, når du har afgivet din bestilling. På den måde er du sikker på, at du modtager friske planter af allerbedste kvalitet. En stor fordel herved er, at når du modtager planterne, kan du lade dem stå et par dage, før du udplanter dem. Hvordan du bedst vedligeholder planterne i tidsrummet mellem levering og udplantning, kan du finde i vores plantevejledning.

Øvrigt

1. Kan jeg bestille yderligere planter, hvis jeg allerede har afgivet min bestilling?
Det er altid muligt at bestille yderligere planter. Kontakt os i det tilfælde så hurtigt som muligt. Det er desværre ikke muligt at sende planter med samme leverance, såfremt leveringsprocessen allerede er startet.
2. Jeg har en klage, hvad gør jeg?
På trods af vores omhu for at sikre, at alle bestillinger leveres korrekt, kan der indimellem gå noget galt. Vi tager enhver klage meget seriøs, og beder dig kontakte os hurtigst muligt efter levering, såfremt du har en klage. Så vil vi sammen se på, hvordan vi bedst kan løse dit problem.
3. Hvor kan jeg finde Garmundos generelle betingelser?
Vores generelle betingelser finder du her.
4. Hvordan kan jeg holde forskellige plantetyper adskilt fra hinanden?
I hvert parti vi afsender er mindst 1 plante mærket med en label, så det er let for dig afgøre, hvilken plante der er tale om.