Komplette sedumtag-systemer

Vores komplette sedumtag-systemer leveres med alt inkluderet. Det betyder, at du modtager drænmåtterne, plantesubstratet og sedummåtterne i én og samme levering. Herved kan du få lavet dit grønne tag færdigt på én gang.

Den store fordel ved et komplet sedumtag-system er, at det er nemt at anlægge selv. Det er den bedste mulighed for hurtigt at få et billigt grønt tag, der er er fuldt tilvokset fra starten.

Vores komplette sedumtag-system fås som en standardpakke (maksimal mættet vægt 80-90 kg pr. m2) og i en letvægtsudgave (maksimal vægt op til 60 kg pr. m2). I letvægtsudgaven er jordsubstratet erstattet med en let mineraluld, som sedummåtterne kan slå rod i.

Hurtigt resultat!

Plantemåtterne til vores komplette sedumtag-systemer er allerede tilvokset, når det leveres, så du vil kunne nyde dit nye grønne tag med det samme. Det er meget nemt at anlægge: Først ruller du drænmåtten ud og skærer den til i størrelse. Derefter spredes den medleverede jordsubstrat jævnt ud over drænlaget. Dette lag får en højde på ca. 5 cm. Til sidst placeres sedummåtterne henover jordsubstratet. Så nemt er det! Husk at lægge ral rundt langs kanten på taget. Det vil normalt være tilstrækkeligt med en kant på ca. 15-20 cm. Dermed er du altid garanteret, at vandet kan få afløb.

Efter anlæggelsen er det naturligvis vigtigt at taget vandes regelmæssigt, indtil måtterne har slået rod. Efter at sedummåtterne har rodfæstet sig i jordsubstratet, er det kun nødvendigt at vande, såfremt vejret er varmt og tørt i en længere periode.

Standard- eller letvægtsmodel?

Er din tagkonstruktion solid nok? Så kan du vælge vores standard sedumtag-system. Med et maksimum på 80-90 kg pr. m2 i mættet tilstand, er dette system velegnet til de fleste flade tage. Vi anbefaler, at du giver standard sedumtag-systemet gødning 1 gang årligt, så det holder sig pænt.

Er din tagkonstruktion mindre solid? Så bør du vælge vores sedumtag-system i letvægtsudgaven, hvor det normale jordsubstrat er erstattet af et lag mineraluld. Letvægtssystemet har en maksimal vægt på 45-55 kg pr. m2, og kræver ekstra gødning ca. 2-3 gange om året for at kunne holdes i topform. I tvivlstilfælde anbefaler vi altid at lade en bygningssagkyndig gennemgå tagkonstruktionen.