Storblomstrende roser

Storblomstrende roser

Den storblomstrede rose taler til fanasien med sine store og fyldige blomster på en kraftig stilk.

Læs videre..
Der er ingen produkter, der matcher dit valg.

Storblomstrende roser

Den storblomstrede rose taler til fanasien med sine store og fyldige blomster på en kraftig stilk. Blomsten har en elegant form og udsender en dejlig duft, og derfor er den idéel som afskåret rose. Rosen er meget iøjnefaldende på grund af størrelsen på blomsterne. Storblomstrede roser kommer bedst til deres ret, når de kombineres med andre planter i et bed, men du kan også plante dem som en løs busk. Den storblomstrede rosenbusk består normalt af enkeltstående blomster, men lejlighedsvis vokser blomsterne sammen i små klynger. I gennemsnit kommer der omkring seks roser på en busk på én kvadratmeter. Buskens højde varierer fra tres til hundrede og halvtreds centimeter.

Sådan planter man storbladede roser

Før i tiden plantede man ofte roser i store bede, men i dag ser man stadig oftere roser plantet fritstående eller i små klynger. Roser er virkelig glade for sol, så de skal gerne plantes et sted som får tilstrækkeligt sol. Det bedste tidspunkt at plante roser er fra slutningen af oktober til marts, men sørg for at plante rosen i en periode, hvor der ikke er frost. Følg disse trin for at plante roser: Anbring først roserne en nat i en spand vand. Grav derefter et stort hul og sørg for at løsne jorden rundt om hullet samt at løsne rødderne godt. Placer derefter rødderne i den korrekte dybde: Fortykningen, som grenene vokser ud fra, skal være cirka fem centimeter under jorden. Tryk derefter jorden godt til og vand rigeligt.

Tips til at holde roser

Det bedste tidspunkt at beskære roser er i marts, men hvis det stadig fryser om dagen, er det bedre at vente lidt. Hvordan går man til værks? Start med at klippe de døde grene væk. For at skabe en flot form klippes også grene, der vokser indad, væk. Resten af grenene afklippes tre til fem knopper over jorden. Knopperne er små og lyserøde og sidder nederst på plantens grene. Klip grenen skråt af med en sekatør cirka en centimeter over knoppen. Sørg for, at knoppen, hvorover du klipper grenen, vender udad, for så vil den nye gren vokse fint udad. Roser kan ikke tåle tørke. Sørg derfor for at vande rigeligt i tørkeperioder. Ved meget høje temperaturer skal roserne vandes hver anden eller tredje dag. For at få en sund vækst og en bedre modstandskraft mod sygdom anbefaler vi at gøde roserne tre gange om året med organisk gødning. Gød én gang sent på vinteren, én gang om foråret og én gang midt på sommeren.

Levering af storblomstrende roser

Vores roser kan leveres fra oktober til april. Vi sender dem til dig i en særlig åndbar kasse, så roserne forbliver smukke og sunde undervejs.